Site Manager til Signalprogrammet Fjernbane Vest

Vi har travlt med udrulningen af det nye signalprogram og søger derfor en Site Manager til vores projekt-team. I konsortiet Thales-Strukton, arbejder vi sammen med Thales om udrulningen af ERTMS (The European Rail Traffic Management System) i Vestdanmark. De gamle signalsystemer på fjernbanen skal udskiftes, og det nye fælleseuropæiske system vil højne kvaliteten af togdriften, og regulariteten vil blive forbedret markant. Den nye teknologi vil blive installeret langs 1.200 km jernbanespor og det er Strukton Rail, der er ansvarlige for installationen af kabler, sporskifter, togdetektorer, marker boards, signaler og teknikbygninger.

Hvad vi tilbyder

Hos Strukton Rail tilbyder vi dig et spændende job med mange udviklingsmuligheder og gode arbejdsvilkår. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, og vi lægger vægt på en åben og uformel omgangstone, da vi mener, at det er med til at skabe arbejdsglæde.  

Arbejdsopgaver

  • Kontakt med kunden (BDK) og dennes repræsentanter, herunder deltagelse i regelmæssige møder for at holde dem orienteret om projektets fremdrift.
  • Tilrettelæggelse af arbejder i samarbejde med formanden, samt sikre en effektiv arbejdsstyrke.
  • Daglig ledelse af projektkontoret, herunder tilsyn og overvågning af det daglige arbejde som udføres.
  • Planlægning af arbejdet og udfærdigelse af opdaterede projektplaner for at imødekomme aftalte frister.
  • Tilsyn med udvælgelse af leverandører materialer.
  • Tilsyn med kvalitetskontrol samt sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på projektets lokation.
  • Løse uforudsete tekniske vanskeligheder og andre udfordringer.
  • Udarbejdelse af produktions-budgetter.
  • Ansvarlig for opdatering af projektets dags-økonomi samt opgørelse af ekstraarbejder.
  • Godkendelse af fakturaer, samt opfølgning på budgetter.
  • Daglig dialog med General Site Manager om projektforløb og optimering af projektet.

Vi forventer, at du

  • Er positiv og imødekommende overfor arbejdsopgaver, kunder og kollegaer.
  • Er en stabil og ansvarsbevidst medarbejder.
  • Kan samarbejde, men i ligeså høj grad arbejde selvstændigt.
  • Er indstillet på dag- nat- og weekendarbejde.
  • Er indstillet på at ligge ude i perioder.

Arbejdssted

Midtjylland med tilknytning til kontoret i Viborg for nuværende. Dog vil det forventes, at der udvises fleksibilitet i forhold til arbejdssted.

Stillingstype

Fuldtid. Løn efter kvalifikationer

Tiltrædelse

Snarest

Kontakt

Send din ansøgning til afdelingsleder Kim Brødsgaard, kim.brodsgaard@strukton.dk, eller ring på tlf. 31 68 17 25 hvis du vil være en del af Det Bedste Hold på Banen.