Banesikringstekniker søges

Vi har travlt med at modernisere signalsystemet på den jyske del af jernbanenettet og ønsker derfor at udbygge teamet af dygtige medarbejdere.

Brænder du for en alsidig hverdag, hvor du arbejder på forskelligartede projektorienterede opgaver inden for bane/signalarbejde, på forskellige destinationer i hele landet – dog primært Jylland? Så er det dig, vi leder efter til et stabilt og fast job som banesikringstekniker hos Strukton Rail A/S. 
 
For den rette kandidat er der mulighed for at tilpasse indholdet og jobbet i retning af supervisor. 
 
Om jobbet 
Afdelingen dækker opgaver i hele landet, de 2 store projekter er det nye signalsystem i Jylland, og vedligeholdelse af Sund og Bælt. Du bliver en del af en afdeling med ca. 36 kollegaer, fordelt med 10 sikringsteknikere, 10 elektrikere, 2 installatører, 12 kørestrøms montører og 2 håndfolk.  
 
Som banesikringstekniker hos Strukton Rail A/S har du som udgangspunkt en 4-dages arbejdsuge. Opgavemængden er rimelig langsigtet og kendt, så planlægningen er i udgangspunktet stabil.     
 
Din arbejdsplads bliver hele landet – dog primært Jylland og Fyn, og der vil til en vis grad være plads til individuelle hensyn. Der vil forekomme perioder med weekend- og overarbejde samt udstationering. 
 
Jobbet indeholder endvidere: 
  • Ansvar for planlægning og effektiv udførsel 
  • Samarbejde og koordinering med dine kolleger 
  • Stor grad af frihed under ansvar i det daglige og for opgaveløsningen  
Om dig  
Du er en engageret, fleksibel og dygtig tekniker, der trives med, at opgaverne og hverdagen er afvekslende. 
 
Har du en projektleder gemt i dig, vil der være mulighed for at udforske denne. For den rette kandidat kan der være mulighed for deltagelse i projektering og projektledelse – med mulighed for at blive supervisor.    
 
Du har en uddannelse som sikringstekniker (bane) og formentlig har du en baggrund som elektriker eller tilsvarende. 
 
Din bopæl er ikke afgørende, da projekterne ligger spredt i hele landet og ofte kræver udstationering.  
 
 
Derudover forventer vi, at du: 
  • Besidder en høj arbejdsmoral og er fleksibel ift. at hjælpe kunder og kollegaer  
  • Er fortrolig med tegningsforståelse samt læsning af projektmateriale 
  • Har kørekort  
  • Har gode kommunikationsevner - behersker dansk og engelsk i skrift og tale  
  • Er serviceminded til fingerspidserne og følger alt helt til dørs 
Yderligere information 
Vi kan tilbyde dig en spændende og alsidig stilling med mulighed for indflydelse på din egen hverdag og udvikling. 
 
Du må forvente en stor del udlæggerdage, da projekterne er spredt geografisk, og du får en bil stillet til rådighed, som må anvendes til og fra hjemmeadressen. De dage, hvor det giver mening at køre fra hjemmeadressen, starter arbejdsdagen og aflønningen hjemmefra.  
 
Ansættelsen er på funktionærlignende vilkår og inkluderer løn efter kvalifikationer og aftale, pensionsordning, sundhedssikring, telefon og iPad samt fortrinlige løntillæg ved overarbejde etc. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig 
JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 
 
Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt. 
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jens Knudsen på telefon: 30 85 12 85. 

Søg stillingen